Agent: Klub vil betale 3 milliarder kroner for Ronaldo

0

Cristiano RonaldoCristiano Ronaldos agent er ikke et sekund i tvivl om, at mindst en klub vil betale 3 milliarder kroner for verdens bedste fodboldspiller. 

Jorge Mendes er klar i sin retorik, når han snakker om fremtiden for sin klient, Cristiano Ronaldo, som han kalder for verdens bedste fodboldspiller nogensinde.

Agenten beretter, at den nykårede Ballon d’Or-vinder aldrig nogensinde kommer til at forlade Real Madrid, trods andre klubber uden tvivl vil være klar til at betale 3 milliarder kroner for portugiseren.

”Han er den bedste spiller i verden nogensinde. Man kan ikke sammenligne ham med nogen anden,” siger Mendes til BBC og afslører Cristianos salgspris:

”En milliard (pund, red.). Hans frikøbsklausul er en milliard (svarer til 9,8 milliarder danske kroner, red.), så prisen er en milliard. Det er umuligt at købe en som ham.”

”Hvis klubben af en eller anden grund skulle beslutte sig for at sælge ham i morgen for 300 millioner pund (svarer til knap 3 milliarder kroner, red.), så ville der være nogen, der ville betale,” slutter agenten.

Cristiano Ronaldo er da også ustoppelig i den spanske hovedstadsklub, hvor den 29-årige offensivspiller har lavet 288 mål i kun 277 kampe.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE