Agent: Laudrup var topkandidat i FC Barcelona

0
Agent: Laudrup var topkandidat i FC Barcelona

Foto: shutterstock.com

Michael Laudrups agent Bayram Tutumlu afslører nu, at Michael Laudrup var én topkandidaterne til at blive cheftræner i FC Barcelona.

Michael Laudrup har en fortid i både FC Barcelona og Real Madrid som fodboldspiller. Det har også medført, at Laudrup gennem stort set hele sin trænerkarriere er blevet kædet sammen med de to storklubber på rygtebørsen.

Nu afslører hans agent, Bayram Tutumlu, at Laudrup faktisk var tæt på at blive cheftræner, da FC Barcelona skulle finde en afløser for Luis Enrique.

“Da min rådgiver Evren Sahin og jeg i maj inviterede Brøndbys ejer, Jan Bech Andersen, på besøg hos min gode ven Josep Maria Bartomeu i Barcelona, fortalte Bartomeu mig, at han havde Michael som en af sine favoritter til at afløse Luis Enrique. Men klubben valgte i sidste ende at gå med Ernesto Valverde,” siger Bayram Tutumlu til BT, der ikke kender til bevæggrunden for at vælge netop Valverde frem for Laudrup.

Michael Laudrups nuværende kontrakt med Al Rayyan udløber ved udgangen af 2018, og det står endnu ikke klart, hvor danskeren fortsætter karrieren. Der er dog stor interesse mange steder fra.

“Jeg har fået henvendelser fra Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien og England. Det er helt op til ham selv, hvor han har lyst til at være træner i Europa igen,” tilføjer agenten.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE