Agent: Liverpool spurgte på Lyon-profil

0

LiverpoolYoann Gourcuffs agent afslører, at både Liverpool og Atletico Madrid spurgte på franskmanden i vinterens transfervindue. 

Yoann Gourcuff står uden kontrakt til sommer, men han kommer ifølge sin agent ikke til at mangle arbejde, hvis han afviser at forlænge med Lyon.

Den 28-årige franske landsholdsspiller er nemlig en eftertragtet herre, og hvis man skal tro agenten, var store klubber som Liverpool og Atletico Madrid også ude efter ham i vinterens transfervindue.

”I hvert eneste transfervindue spørger klubber til Yoann. Tidligere har det været Manchester City, mens det i januar var Liverpool og Atletico Madrids tur,” siger Didier Poulmaire til SportMediaset og fortsætter:

”Topklubber følger ham. De kender hans talent, og jeg er sikker på, at der kommer tilbud til ham til sommer.”

Yoann Gourcuff har spillet for Le Championnat-klubben, Lyon, siden 2010.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE