Agent: PSG sælger ikke Zlatan Ibrahimovic

0

Zlatan IbrahimovicParis Saint-Germains svenske angriber, Zlatan Ibrahimovic, er rygtet væk fra klubben. Men ifølge spillerens agent vil PSG ikke sælge.

Zlatan Ibrahimovic bliver på rygtebørsen sendt væk fra klubben, da det forlyder, at han er upopulær blandt de andre spillere i truppen samt træner Laurent Blanc.

Zlatans agent forventer dog ikke, at svenskeren forlader klubben denne sommer.

“Han har en kontrakt her, så han kan ikke bare vælge at forlade klubben. Præsident Nasser Al-Khelaifi har svaret i et interview, at Zlatan ikke skal sælges. PSG sælger ikke Ibrahimovic,” siger angriberens agent Mino Raiola til Journal du Dimanche.

På rygtebørsen er 33-årige Ibrahimovic rygtet til både den italienske Serie A og engelske Premier League.

Svenskeren har hidtil endnu ikke spillet i Premier League, mens han har tørnet ud i de andre store, europæiske ligaer, Primera Division (FC Barcelona), Serie A (Juventus, Inter og AC Milan) og Le Championnat (Paris Saint-Germain).

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE