Premier League-klubberne Liverpool og Arsenal slås begge om Serie A-topscoreren Edinson Cavani. Det afslører spillerens agent.
Napolis 25-årige målmaskine, Edinson Cavani, er naturligt nok et spændende emne for flere klubber i Europa.
Ifølge spillerens agent vil Cavani gerne vil Premier League, og agenten afslører, at både Liverpool og Arsenal slås om angriberen.
“Liverpool og Arsenal er de første klubber, der har forhandlet med Cavani. Det er ingen hemmelighed, at Edinson gerne vil spille i England. Det er én af hans store drømme,” afslører agenten Claudio Annellucci ifølge Eurosport til El Telegrafo.
Cavani står noteret for otte scoringer i ti kampe, hvilket gør ham til Serie A-topscorer i øjeblikket.