Juventus viser interesse for Wesley Sneijder, men de kommer ikke til at slippe billigt, forsikrer hollænderens agent.
Wesley Sneijder tørner ud for tyrkiske Galatasaray, og hvis der skal ændres på det, så kræver det, at en bejler matcher hollænderens frikøbsklausul.
Sådan lyder beskeden fra Sneijders agent Guido Albers ovenpå rygterne om, at Juventus har et godt øje til offensivspilleren.
“Galatasaray ønskre ikke at sælge Sneijder. Han elsker klubben og fansene, og hverken han eller konen ønsker at forlade Istanbul. Hvis Juventus virkelig er interesserede, så skal de kontakte Galatasaray og betale frikøbsklausulen på 150 millioner kroner, der er i kontrakten,” fortæller fortæller agenten ifølge Football Italia og fastslår:
“Ikke blot 35 millioner kroner, ikke 75 millioner kroner eller 89 millioner kroner. De skal lægge 150 millioner kroner. De har ikke behov for at tale med mig, da jeg ikke kan sælge spilleren.”
30-årige Sneijder har hidtil spillet i Galatasaray igennem tre år. Tidligere har han spillet i Inter, Real Madrid og Ajax Amsterdam.