Agent: Utaka på vej væk fra OB

0

Agent: Utaka på vej væk fra OBSenest til sommer er OB-profilen Peter Utaka færdig i den stribede trøje, fortæller nigerianerens agent. Der er stor interesse fra udlandet, afslører han.

Peter Utaka har i sin tid i OB vist, at han ved hvor målet står og det har fået interessen frem fra det store udland, som får fornøjelse af Utaka snart.

”Peter er væk fra OB senest til sommer. Måske kan vi endda finde ud af en transfer allerede i vinterens transfervindue. Det er, hvad vi arbejder på. Peter bliver fulgt af klubber fra både England, Tyskland og Spanien i øjeblikket,” siger Peter Utakas tyske agent, Sascha Günther, til tipsbladet.dk.

En af nøglerne til at Utaka kan blive skudt af allerede i vinterpausen er én særlig kamp, forklarer Günther.

”Vi har store forhåbninger til Europa League-kampen mod VfB Stuttgart. Hvis Peter gør det godt i den kamp, vil det være virkelig godt rettet mod det tyske marked,” lyder det fra agenten.

Skrevet af Patrick Andersen

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE