Agent: Zlatan Ibrahimovic vader i tilbud

0

Zlatan IbrahimovicZlatan Ibrahimovic får ikke svært ved at finde sig en ny klub til sommer, afslører hans agent. Alle store klubber har banket på døren.

Zlatan Ibrahimovics kontrakt med Paris Saint-Germain udløber til sommer, men den 34-årige svensker bliver næppe arbejdsløs af den grund.

Ifølge hans agent, Mino Raiola, vader den kontroversielle angriber nemlig i tilbud fra alle storklubberne.

“Bortset fra Manchester City, som skal trænes af Pep Guardiola, så har alle store klubber banket på vores dør,” siger agenten til Gazzetta dello Sport.

Zlatan har tidligere udtalt, at han føler sig klar til at prøve kræfter med Premier League, hvor Manchester United ligner destinationen.

Det har dog ikke fået PSG til at opgive håbet om at beholde klubbens stjernespiller.

“PSG gør alt, hvad de kan, for at få ham til at forlænge sin kontrakt, og det er stadig en mulighed,” fortæller Raiola.

Gazzetta dello Sport skriver, at Zlatan Ibrahimovic har et tilbud på hånden fra en kinesisk klub, som står parat med en kontrakt til en værdi af mere end 500 millioner kroner.

De oplysninger bekræfter agenten, der dog ikke vil kommentere på tilbuddets størrelse.

“Jeg vil ikke afsløre buddets størrelse, men det er stort. Han har tilbud fra ethvert kontinent, men det er for tidligt at male det endelige billede,” beretter Mino Raiola.

Agenten fortæller også om stor interesse fra Serie A, hvor Juventus, Inter, AC Milan og Napoli alle skulle have været kommet med et tilbud.

Også det Miami-hold, som David Beckham arbejder på at få i MLS, menes at holdet øje med svenskeren. Klubben vil dog ikke være at finde i USA’s bedste fodboldrække før 2018.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE