AGF-profil om forlængelse: Ikke som forsvarsspiller

0

AGFJens Jønssons kontrakt med AGF udløber til sommer, og den forlænger han næppe, hvis også Glen Riddersholm placerer ham i forsvaret.

Jens Jønsson blev under Morten Wieghorst primært brugt som forsvarsspiller, og det er bestemt ikke den position, den talentfulde dansker helst vil spille.

Nu har AGF så fået ny træner i Glen Riddersholm, og hvordan, han vil bruge den 22-årige århusianer, kan få betydning for, hvorvidt Jønsson forlænger sin kontrakt, der står til at udløbe til sommer.

“Det kommer an på, hvor han vil bruge mig, og hvor han ser mig. Hvis han ser mig som forsvarsspiller, så kan det godt være, at jeg må finde noget nyt. Ellers skal det være under nogle helt andre vilkår, end det har været.”

“Jeg går stærkt ud fra, at jeg skal snakke med ham, såfremt jeg skal blive i AGF, men jeg holder alt åbent,” siger Jens Jønsson til Jyllands-Posten.

Jens Jønsson havde stor succes som midtbanespiller på det danske U21-landshold ved sommerens EM-slutrunde.

Han kan forhandle frit med andre klubber i det nye år.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE