AGF-sportschef: Jønsson er til salg ved rette bud

0

AGFAGF’s sportschef Jens T. Andersson fortæller, at man er parat til at sælge Jens Jønsson, hvis det rigtige bud kommer.

AGF’s defensivspiller, Jens Jønsson, har haft en flot U21-slutrunde hidtil. Efter tirsdagens kamp mod Serbien blev han kåret til “Man of the match”.

Klubbens sportschef afviser da heller ikke, at Jønsson kan blive solgt i dette transfervindue, hvis det rigtige tilbud lander i indbakken.

“Det er ikke utænkeligt, at der kommer nogle bud på ham nu. Og hvis det er det rigtige bud, så er han også til salg. Sådan er branchen. Det gælder ikke kun for Jens i vores trup,” forklarer klubbens sportschef Jens T. Andersson til Århus Stiftstidende.

Jønssons kontrakt med klubben udløber om et år, og AGF er samtidig åbne over for at forlænge aftalen.

” Vi vil selvfølgelig gerne forlænge hans kontrakt, men det er en snak, jeg tager med Jens, når han kommer hjem.”

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE