Ekstra Bladet har spurgt Daniel Agger under landsholdssamlingen omkring forsvarsspillerens fremtid i det engelsk. “Jeg vil helst blive,” lyder det fra Agger.
Danske Daniel Agger har været rygtet væk fra Liverpool og til storklubberne Real Madrid, Barcelona og Manchester City, men det er noget som Agger tager med ophøjet ro.
Selv ønsker Agger fortsat at blive i Liverpool: “Jeg vil helst blive. Jeg kan ikke forestille mig at spille for andre klubber i England. Men man kan aldrig vide, om klubben ser det som det bedste at sælge mig,” lyder det fra Daniel Agger.
Klubben kunne overveje et salg, hvis beløbet bliver tilpas stort for Liverpool. Efter sigende har de afvist et bud på omkring 220 millioner for danskeren. Daniel Agger har for nyligt fået tatoveret bogstaverne YNWA på sine fingre – noget som står for Liverpool-hymnen You’ll Never Walk Alone, hvilket har skabt stor opmærksomhed.
“Tatoveringen har ikke noget med den aktuelle situation at gøre. Det er en gestus overfor The Kop, overfor klubben, overfor folk omkring klubben,” lyder forklaringen fra Agger selv.
Daniel Agger optrådte som anfører for Danmark under EM-slutrunden, hvor han var en af de bedste danskere. Hvis han bliver solgt for det beløb Liverpool kræver, nemlig 250 millioner kroner, vil han blive den dyreste danske fodboldspiller nogensinde.