Alba fokuserer på EM

0

Alba fokuserer på EMDen spanske venstre back, Jordi Alba, er ikke bleg for at rose FC Barcelona. I øjeblikket er alt hans fokus dog på den forestående EM-slutrunde.

23-årige Jordi Alba har i lang tid været sat i forbindelse med et skifte til Barcelona, der jagter en ny venstre back.

Til goal.com lægger Jordi Alba ikke skjul på, at han beundrer Barcelona og deres måde at spille på.

”Jeg har altid sagt, at Barcelona er det hold, som spiller det bedste fodbold, og de har meget gode spillere, som også er med landsholdet,” lyder det fra venstre backen.

Jordi Alba gør dog klart, at han ligesom så mange andre EM-spillere, ikke vil snakke om sin fremtid, før EM-slutrunden er ovre.

Valencia-backen ligner en fast mand på den spanske venstre back under EM.

Spanien er til EM havnet i gruppe med Italien, Kroatien og Irland.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE