Albrechtsen afviser ikke udlandet

0

Albrechtsen afviser ikke udlandet32-årige Martin Albrechtsen, som har kontraktudløb i FC Midtjylland, tiltrækker interesse i Sverige. 

Den tidligere landsholdsspiller, Martin Albrechtsen, får som bekendt ikke sin kontrakt med FC Midtjylland forlænget. Albrechtsen, der tidligere har spillet i West Bromwich og Derby, udelukker ikke endnu et udlandseventyr.

”Det kunne jeg sagtens forestille mig, hvis der ikke dukker noget spændende op i Danmark,” udtaler Martin Albrechtsen til bold.dk

Den højre midtstopper giver samtidig udtryk for, at et par svenske klubber er begyndt at røre på sig.

Det er dog ikke kun Sverige, der er interessant for Albrechtsen. Således udtaler Albrechtsen også til bold.dk, at det kunne have interesse at komme til Tyskland.

I den danske Superliga har Martin Albrechtsen repræsenteret AB, FCK og hans nuværende klub, FC Midtjylland.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE