Allan K.: Budgettet vokser lidt

0

Allan K.: Budgettet vokser lidtIfølge ejeren af FC Nordsjælland Allan K. Pedersen kommer spillerbudgettet i FCN til at vokse lidt til at klare udfordringerne i efteråret.

De mange Champions League-millioner strømmer ind i den nordsjællandske klubkasse, bliver de ikke alle brugt uhæmmet på spillerindkøb.

Det fastslår FC Nordsjælland-ejer Allan K. Pedersen, som dog erkender at man bliver nødt til at øge budgettet.

”Spillerbudgettet kommer til at vokse lidt, blandt andet fordi vi skal spille 30 kampe i efteråret, og det kræver en lidt større bredde end hidtil,” forklarer Allan K. Pedersen til Ritzau.

”Men vi har en gruppe spillere i dag, der har vundet tre pokaler på tre år, og det ville være at desavouere dem at gå ud og købe en helt masse nye,” uddyber han, og har altså en tro på den nuværende trups formåen.

En af de spillere, der skal findes en erstatning for er landsholdsforsvareren Andreas Bjelland, der er skiftet til hollandske Twente.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE