Ambrosini varm på ’Viola’

0

AC MilanMilans rutinerede midtbanemand Massimo Ambrosini stopper i klubben til sommer, og nu ønsker han sig et skifte til Serie A-rivalerne Fiorentina, siger hans agent.

Igennem de sidste tre årtier har 36-årige Massimo Ambrosini spillet for Milan. Men efter 18 sæsoner i klubben stopper den aldrende italiener hos ’Rossoneri’.

Han har tidligere udtalt, at han ikke ønsker at skifte til andre italienske klubber, hvilket har medført interesse fra bl.a. West Ham, men nu er Ambrosini vendt på en tallerken.

”Vi venter på Fiorentinas beslutning omkring de tænker at Massimo stadig kan tilføje noget til holdet,” siger Massimo Ambrosinis agent Moreno Roggi i dag til ’Radio Blu’ og fortsætter:

”Hans personlige præference er at tage skridtet til Fiorentina [hellere det end et skifte udenlands]. Det er nu op til dem at beslutte om de har plads til ham. Det har ikke været nogen udvikling, så vi bliver nødt til at være tålmodige og se hvad der sker,” udtaler Roggi.

36-årige Massimo Ambrosini har spillet i AC Milan siden 1996, hvor det er blevet til hele 489 optrædener og 36 mål i Milan rød- og sortstribede trøje.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE