Angel di Maria: Ledelsen tvang mig til at skifte

0

Angel di Maria - Manchester United 1Real Madrids nu tidligere spiller, Angel di Maria, fortæller, at han følte sig tvunget til at skifte til Manchester United.

Angel di Maria følte dig ikke værdsat i Real Madrid, og derfor følte han sig tvunget til at skifte klub.

Det fortæller di Maria i et åbent brev til Real Madrids mange millioner fans.

Valget faldt som bekendt på Manchester United, som var den eneste klub, han ville forlade Real for, udtalte han i dag.

Han skriver i brevet:

Ærede Madridismo,

Min æra i Real Madrid er forbi. Det er umuligt, at nedskrive alt, hvad jeg har oplevet i bare et par linjer, men jeg sender dette kort for at kommunikere, hvad jeg føler i dette afskedsøjeblik.

I disse fire år, hvor jeg har haft æren af at bære denne trøje, har jeg ikke følt andet end stolthed over det, der er sket, og det jeg har opnået med mine holdkammerater.

Desværre er jeg i dag nødt til at rejse, men jeg vil gerne slå fast, at det aldrig var mit ønske.

Som enhver anden person, der arbejder, ønsker jeg at udvikle mig. Efter at have vundet La Décima, rejste jeg til VM med forventningen om at modtage en gestus fra ledelsen, men den kom aldrig.

Der har været sagt og skrevet mange løgne. De har altid ønsket at udstyre mig med initiativet til at rejse, men sådan gik det ikke. Desværre falder jeg ikke fodboldmæssigt i visse personers smag. Det eneste, jeg bad om, var noget rimeligt.

Der er mange aspekter, jeg værdsætter og mange af disse aspekter har intet med min løn at gøre. Det håber jeg, at finde i Manchester United, en af de største klubber i verden, med hvem jeg håber at skrive historie.

Jeg har haft det held at dele omklædningsrum med fantastiske spillere, som var endnu bedre holdkammerater. Jeg mener, at det var nøglen til at opnå La Décima. Jeg vil gerne undskylde for de gange, hvor jeg har begået fejl, både på og uden for banen.

Det var aldrig min hensigt at skade nogen. Jeg har kæmpet for denne trøje i hver eneste kamp, som om at det var den sidste. Der var gange, hvor det gik mig godt og andre gange hvor det ikke gjorde, men jeg kan forsikre, at jeg altid gjorde mit bedste.

Jeg vil gerne takke Spanien for alt, hvad det har givet mig, og specielt for at have tilladt min datter at blive født på dets jord. Og i særlig grad folkene på Hospital Montepríncipe, som jeg altid vil bære i mit hjerte.

Min kone, min datter og jeg vil altid være jer evigt taknemmelige. Jeg vil også gerne takke mine holdkammerater, som altid har givet mig deres støtte i gode og dårlige tider, og til de forskellige trænere, som jeg har arbejdet med, og også til alle de personer, som hver dag arbejder i klubben, og som jeg har et nært forhold til.

Jeg håber, at Real Madrid får en stor sæson og opnår de mål, som klubben altid søger. Jeg vil altid huske øjeblikket, hvor jeg kom på banen på Estadio Santiago Bernabéu i Super Cuppen og modtog tilhængernes uforlignelige kærlighed. Tusind tak.

Jeg har fortsat gåsehud. Jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre afsked end det, som desværre blev min sidste kamp.

Hala Madrid! Y hasta siempre!

Ángel di María

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE