Gremio-lejesvenden Eduardo Vargas vender tilbage til sin klub Napoli til januar. Det bekræfter den brasilianske klub.
Napoli lagde cirka 100 millioner kroner på bordet for den chilenske angriber Eduardo Vargas i januar 2012.
Vargas fik dog aldrig sit store gennemsbrud hos italienerne. Derfor blev han udlejet til den brasilianske klub Gremio.
Men til januar vil Eduardo Vargas gøre comeback i Napoli, meddeler Gremio.
“Det er ikke muligt for os at beholde ham. Der er ingen frikøbsklausul, for sådan en ville Napoli ikke have inkluderet i aftalen. Jeg synes også, at det er logisk, at en træner som Rafa Benitez vil give en spiller med momentum en ny chance,” forklarer Gremios sportsdirektør Rui Costa til El Mercurio.
Eduardo Vargas står noteret for seks scoringer i 23 kampe for Gremio.