Argentina i krise: Landstræner har afleveret sin opsigelse

0

ArgentinaTata Martino har afleveret sin opsigelse som argentinsk landstræner med blot en måned til OL, meddeler fodboldforbundet. Resten af trænerteamet følger trop.

Argentina måtte sidste mandag se sig slået af Chile i finalen ved Copa America, men det var ikke selve kampen, der ved den lejlighed trak den største opmærksomhed.

Umiddelbart efter slutfløjtet meddelte Lionel Messi nemlig, at han havde spillet sin sidste landskamp for Argentina, og der er sidenhen blevet spekuleret i, om flere spillere skulle rende rundt med de samme overvejelser.

I dag er krisen for det sydamerikanske fodboldforbund så blevet endnu større, idet landstræner, Tata Martino, og resten af trænerstaben har valgt at aflevere deres opsigelse. Det bekræfter forbundet.

Derfor står Argentina nu uden ledere med blot en lille måned til OL.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE