Superligaens topscorer med 14 mål, Aron Johansson fra AGF har taget Danmark med storm i efteråret, hvilket skulle have lokket den polske topklub Lech Poznan til.
Den 22-årige islænding Aron Johannson har været flyvende i efterårets Superliga-kampe, hvor han har scoret 14 mål i efterårets 20 kampe.
Angriberen med det flatterende kaldenavn ’Aronman’ har da også tiltrukket interesse og opmærksomhed fra udlandet på baggrund af dette.
Ifølge den polske avis Glos Wielkopolski, er Lech Poznan tæt på at skrive kontrakt med Aron Johannsson. Ifølge AGFFAN.dk lyder det i avisen:
”Aron Johannsson, 22-årige islænding, der blev født i USA, måske så tidligt som i denne uge vil være spiller i Lech. Fra meget pålidelige kilder har vi fået bekræftet, at forhandlingerne er langt fremme.”
Dog er den pålidelige kilde ikke Aron Johannsons agent Magnus Agnar Magnusson. Han afviser over for bold.dk at et skifte er på trapperne.
”Jeg har intet hørt om interesse fra den polske klub,” siger agent Magnus Agnar Magnusson til bold.dk og fortsætter:
”Når en ung spiller scorer så mange mål, som Aron gjorde i efteråret, afføder det naturligvis interesse fra mange klubber, men det er ikke blevet til noget konkret i januar. Man skal aldrig sige aldrig, men jeg tror på, at Aron også er i AGF i foråret,” udtaler Arons agent.