Arsenal har lejet den legendariske angriber, Thierry Henry, tilbage til klubben fra amerikanske New York Red Bulls. Nu vil de gerne forlænge den lejeaftale.
Arsenal FC har som bekendt hente deres legendariske angriber, Thierry Henry, tilbage til klubben på en to måneders lejeaftale fra amerikanske New York Red Bulls. Nu kan de meget vel forlænge den aftale.
“Jeg har ikke set på det endnu. Vi kan dog maksimum forlænge aftalen med yderligere to uger. Henry har løftet holdet, siden sin akomst. Han har været positiv, og alle har taget hans råd til sig. Han har leveret varen og det samme vil de andre spillere. Han er en respekteret mand,” udtaler Arsene Wenger, ifølge ESPN.
Thierry Henry har scoret 228 mål i sin karriere for Arsenal FC. To af dem har været i denne sæson, mens han har scoret resten i sin periode hos klubben mellem 1999 og 2007.