AS: Barca tilbyder penge plus duo for Neymar

0
AS: Barca tilbyder penge plus duo for Neymar

Foto: Shutterstock

FC Barcelona har sat alle sejl ind på at hente Neymar tilbage til klubben. De har nu budt 40 millioner euro plus Coutinho og Dembélé.

Neymar har fortalt ledelsen, at han ønsker at forlade Paris Saint-Germain denne sommer, ifølge Sky Sports.

Hans tidligere klub, FC Barcelona, ligner den største bejler til ham netop nu, og ifølge AS, så arbejder Barca også ihærdigt i kulisserne.

FC Barcelona skulle have sendt et købstilbud af sted til PSG, som lyder på 40 millioner euro (298 mio. kr.) plus Philippe Coutinho og Ousmane Dembélé for Neymar.

Men PSG har angiveligt afvist dette tilbud prompte. De vil ikke acceptere tilbud på under 300 millioner euro (2.240 mio. kr.) for Neymar, forlyder det.

Det kan blive en stor udfordring for FC Barcelona i forhold til at overholde Financial Fair Play, da de allerede har købt Antoine Griezmann for et stort trecifret millionbeløb i euro.

Neymars løn på 36 millioner euro (269 mio. kr.) per sæson er en anden udfordring for catalanerne, da de ikke har til hensigt at matche dette.

Spørgsmålet er så, hvorvidt Barca vil sælge Philippe Coutinho og Ousmane Dembélé til andre klubber. Coutinho er senest kædet sammen med sin tidligere klub, Liverpool FC.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE