AS: Nolito afviste lukrative kinesiske tilbud

0

Celta VigoIfølge spanske AS afviste Nolito i løbet af januarvinduet flere lukrative tilbud fra kinesiske klubber.

Nolito var i januarvinduet rygtet til flere europæiske storklubber. Barcelona erklærede offentligt deres interesse i offensivspilleren, medens også Arsenal angiveligt havde kig på Celta Vigo-spilleren.

Nu rapporterer den spanske avis AS imidlertid, at der også var bud efter den 29-årige spanier fra andre verdensdele, da spillerens agent ifølge avisen modtog flere tilbud fra kinesiske klubber i løbet januars transfervindue.

Et af dissse skulle være fra hovedstadsklubben Beijing Guoan, der var villige til at udløse Nolitos frikøbsklausul på 180 millioner kroner. Spilleren selv ønskede dog ikke at skifte til kinesisk fodbold her kort før EM slutrunden, som han håber på at deltage i. Det skriver avisen.

Nolito har tidligere spillet på Barcelonas b-hold, men har siden år 2013 optrådt for Celta Vigo, hvor han kom til fra Benfica.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE