
Foto: Fodbold-transfers.dk
Den forhenværende FC København-spiller Atiba Hutchinson har indstillet sin aktive klubkarriere, da han ikke forlænger sin kontrakt med Besiktas.
Fra 2006 til 2010 slog Atiba Hutchinson sine folder i FC København, men nu indstiller den 40-årige midtbanespiller sin klubkarriere.
Det sker efter næsten ti år i tyrkiske Besiktas, men her forlænger han ikke sin kontrakt, som udløber til sommer.
Han fortæller i et interview, at han indstiller sin klubkarriere, men han har et håb om at afrunde karrieren med en CONCACAF Nations League-sejr med Canada.
“Jeg er nydt hvert øjeblik af karrieren. Det er lidt følelsesladet at være så tæt på afslutningen. Jeg er glad for alt, hvad jeg har udrettet med det her hold, og jeg håber, jeg kan slutte af med et trofæ,” siger Hutchinson ifølge The Athletic.
Atiba Hutchinson nåede alt i alt at optræde 189 gange for FC København, hvor det blev til 25 mål og ti assists.