
Foto: Unisport
Atletico Madrid meddeler, at Manchester City har udløst Rodris frikøbsklausul, hvorfor midtbaneprofilen ventes at skifte til de engelske mestre snart.
Sidste sommer skiftede den spanske midtbanespiller Rodri til Atletico Madrid efter at have spillet i Villareal siden 2015.
Men allerede nu ser det ud til, at 23-årige Rodri tager et nyt skridt op ad karrierestigen. Og denne gang tyder det på, at turen går til Premier League.
Således meddeler Atletico Madrid, at de regerende engelske mestre fra Manchester City har udløst Rodris frikøbsklausul, som angiveligt er på cirka 525 millioner kroner.
Derfor er der meget, som peger i retning af, at Rodri efter sommerpausen skal spille for Pep Guardiolas Manchester City-mandskab.
Rodri, der har sin favoritposition på den centrale midtbane, fik sidste år debut på det spanske A-landshold, og foreløbig har han optrådt syv gange for La Roja.
Rodri står noteret for 47 kampe og tre mål for Atletico Madrid.