Avis: 39-årige Dani Alves kan forlade FC Barcelona

0
Avis: 39-årige Dani Alves kan forlade FC Barcelona

Foto: Shutterstock

39-årige Dani Alves står til at have kontraktudløb i FC Barcelona til sommer, og storklubben forlænger muligvis ikke samarbejdet. Det skriver avisen AS.

Tilbage i november måned skrev Dani Alves under på en kort kontrakt med La Liga-giganten FC Barcelona, hvor han tidligere har spillet i en årrække.

Barca-ikonet har dog kontraktudløb til sommer, og klubben har endnu ikke gjort brug af optionen til at forlænge backens aftale.

Og derfor melder den spanske avis AS nu, at Dani Alves kan ende med at forlade FC Barcelona denne sommer.

Den brasilianske landsholdslegende lagde ud med en masse spilleminutter i vintermånederne, men det er droslet en del ned på det seneste.

I denne sæson har den bundrutinerede højreback således optrådt 14 gange for Barca, hvor han har kvitteret med et mål og fire oplæg.

Dani Alves står samlet set noteret for hele 405 kampe for den catalanske storklub.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE