
Foto: Shutterstock
Serie A-storklubben AC Milan har besluttet sig for, at de ikke vil forlænge danske Simon Kjærs kontrakt, der står til at udløbe i sommeren 2024.
Om lidt over en måned går Simon Kjær ind i det sidste år af sin kontrakt med AC Milan, og den bliver ikke forlænget.
I hvert fald melder avisen La Gazzetta dello Sport, at den italienske storklub har besluttet sig for, at man ikke vil forlænge med midtstopperen.
34-årige Kjær bliver spået en mindre rolle for AC Milan i den kommende sæson, hvor man i stedet vil give spilletid til nogle af de yngre kræfter.
Dermed tyder meget på, at Simon Kjær forlader klubben ved sit kontraktudløb næste sommer, hvis han altså ikke blive solgt denne sommer.
I indeværende sæson har danskeren samlet set optrådt 24 gange for AC Milan, hvor det dog hverken er blevet til mål eller assists.