Avis: Agent arbejder på Eriksen-skifte

0
Avis: Agent arbejder på Eriksen-skifte

Foto: Shutterstock

Christian Eriksens agent er i færd med at afsøge markedet efter en mulig ny klub til danskeren. Det skriver Ekstra Bladet.

Christian Eriksens kontrakt med Tottenham Hotspur udløber i sommeren 2020, og såfremt parterne ikke nå til enighed om en kontraktforlængelse i løbet af de næste måneder, så kan det meget vel ende med et salg af danskeren.

I hvert fald, hvis Tottenham vil tjene en god transfersum på danskeren.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger, så har Eriksen afvist alle Tottenhams kontraktudspil hidtil, og han har angiveligt sat sin agent i gang med at afsøge markedet for en ny arbejdsgiver.

“I øjeblikket ønsker jeg ikke at deltage i spekulationerne om Christians kontrakt og fodboldmæssige fremtid. Christian har fokus på fodbolden,” siger Martin Schoots til Ekstra Bladet og uddyber:

“I kraft af hans tekniske, taktiske og atletiske evner har han udviklet sig fra et talent i verdensklasse til en verdensklassespiller.”

27-årige Christian Eriksen har hidtil spillet 264 kampe for Tottenham, hvoraf han har scoret 63 mål og leveret 81 assists.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE