Avis: Andreas Cornelius skifter til Serie A-klub

0

Avis: Andreas Cornelius skifter til Serie A-klubFC Københavns angriber Andreas Cornelius befinder sig i disse dage i Italien, hvor han ser nærmere på forholdene i Atalanta. Det skriver BT.

Det ligger i kortene, at FC Københavns 24-årige angriber, Andreas Cornelius, skifter klub til sommer.

Ifølge avisen BT så er Cornelius i øjeblikket ikke i Danmark. I stedet er han i Italien, hvor han ser nærmere på forholdene i Serie A-klubben Atalanta.

Dermed kan Atalanta meget vel blive den næste klub på den danske angribers CV.

BT oplyser, at der har været stor interesse for Cornelius også fra klubber i Premier League og 1. Bundesliga, men danskeren virker altså indstillet på at prøve sig af i det italienske.

Tilbage i 2013 tog Cornelius hul på sit første udlandseventyr, da turen gik til Premier League-klubben Cardiff.

Men i stedet for et eventyr blev det nærmere et mareridt for danskeren, der vendte retur til FCK efter et halvt år.

I denne sæson har Andreas Cornelius scoret 16 mål i 41 kampe for FC København.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE