Når Danmark på fredag spiller kvalifikationskamp mod Tjekkiet, bliver det under observation af Arsenal-scouts, der vil se på Andreas Cornelius. Det skriver BT.
BT skriver i dag at fredagens landskamp mellem Danmark og Tjekkiet ikke går ubemærket hen i fodbold-Europa, hvor specielt en dansker vækker opsigt.
Nemlig FC Københavns Superliga-topscorer Andreas Cornelius, der i Nicklas Bendtners skades- og karantænefravær er udset til at starte på toppen for Danmark.
De seneste uger har Premier League-topholdet Arsenal i den unge FCK’er, der også er glad for interessen.
”Det er da selvfølgelig et kæmpe skulderklap, at sådan en klub holder øje med mig. Og hvis de har set mig så mange gange, så viser det jo, at det ikke bare er tilfældigt,” siger Andreas Cornelius til BT.
”Men jeg tager det faktisk helt stille og roligt. Jeg tænker ikke over det, for jeg har en lang kontrakt i FCK, og udvikler mig rigtig fint der. Så længe der ikke er noget konkret, så tænker jeg kun på FCK, siger han dog i samme åndedræt.
Arsenal-scouts skulle ifølge avisen være at finde i Tjekkiet til den livsvigtige VM-kvalifikationskamp for at se danskeren an.