Avis: Asiatiske klubber vil købe OB-forsvarer

0
Avis: Asiatiske klubber vil købe OB-forsvarer

Foto: Shutterstock

OB’s forsvarsspiller Jonathan Khemdee bliver jagtet af både thailandske og japanske klubber. Det meddeler Fyens Stiftstidende.

Den 19-årige OB-forsvarer Jonathan Khemdee står blot noteret for en kamp for fynboernes førstehold, men på trods af dette er der efter sigende stor interesse for ham.

Khemdee har interesse fra både klubber i hjemlandet Thailand samt et par klubber fra den japanske J-League.

Det erfarer Fyens Stiftstidende, som mener at vide, at prisen ligger på 7,5 millioner kroner for den 19-årige forsvarer, som også blev udtaget til Thailands A-landshold for nyligt uden dog at komme i aktion.

“Der er en del klubber, som holder øje med ham – både klubber i Asien men også store adresser i Europa. Jeg håber da, at han kan slå transferrekord i klubben med det potentiale, han besidder,” siger agenten Caglar Koycu til Fyens Stiftstidende.

Jonathan Khemdees kontrakt med OB gælder til sommeren 2023.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE