Avis: Barca-angriber får toårig aftale i Juventus

0
Avis: Barca-angriber får toårig aftale i Juventus

Foto: Shutterstock

FC Barcelona ophæver kontrakten med den hollandske angriber Memphis Depay, der skifter til Juventus på en toårig kontrakt. Det skriver Mundo Deportivo.

Sidste sommer forlod Memphis Depay Ligue 1-klubben Lyon og skiftede til FC Barcelona på en fri transfer, men efter blot en enkelt sæson er han på vej videre i karrieren.

Således skriver den spanske avis Mundo Deportivo, at angriberen har indvilget i at ophæve sin kontrakt med Barca.

Avisen beretter endvidere, at 28-årige Depay skifter til den italienske storklub Juventus på en aftale, der gælder frem til sommeren 2024.

Depay har langt til fast spilletid i FC Barcelona, hvor navne som Ousmane Dembélé, Robert Lewandowski og Pierre-Emerick Aubameyang er foran i køen.

Hollænderen står alt i alt noteret for 36 kampe i Barca-trøjen, hvor det er blevet til 13 scoringer og to assists.

Tidligere i karrieren har Memphis Depay spillet for blandt andre Manchester United.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE