
Foto: Shutterstock
Efter denne sæson har Paris Saint-Germains midtbanespiller, Adrien Rabiot, kontraktudløb.
Igennem længere tid er han blevet kædet sammen med klubber som FC Barcelona, Liverpool FC og Tottenham Hotspur.
Men nu skriver den spanske avis AS, at catalanerne har trukket sig fra forhandlingsbordet.
Franskmandens lejr krævede en for høj sign on-fee til Barcas smag. Derudover har FC Barcelona også sikret sig Ajax Amsterdams profil, Frenkie de Jong, og dermed er behovet ikke på samme niveau.
Rabiot skulle dog fortsat være inde i billedet hos Liverpool FC og Tottenham Hotspur.
I sidste måned skrev den spanske avis SPORT dog, at Rabiot ville foretrække et skifte til Liverpool frem for Tottenham.
På grund af at hans kontrakt udløber til sommer, er han nu fri til at forhandle med andre klubber.