
Foto: Shutterstock
FC Barcelona har udset sig den portugisiske Manchester City-profil Bernardo Silva som erstatning for Frenkie de Jong, hvis han skulle forlade klubben.
I løbet af transfervinduet har der floreret massive rygter om, at 25-årige Frenkie de Jong er på vej væk fra FC Barcelona, hvor især Manchester United skulle vise interesse.
Hollænderen er dog fortsat at finde i Barca, men skulle de ende med at miste ham, har de udset sig en erstatning.
Således skriver avisen Sport, at Xavi og co. vil gå efter Manchester City-profilen Bernardo Silva, hvis Frenkie de Jong smutter.
Barca har også tidligere været kædet sammen med den portugisiske landsholdsspiller, der netop har vundet Premier League med City.
27-årige Bernardo Silva vil dog på ingen måde blive en billig signing, da han ifølge Transfermarkt har en værdi på 80 millioner euro.
Det svarer til i omegnen af svimlende ca. 595 millioner danske kroner.