Avis: Barca og Juve følger Palace-profil tæt

0
Avis: Barca og Juve følger Palace-profil tæt

Foto: Shutterstock

Til sommer har 30-årige Wilfried Zaha kontraktudløb med Crystal Palace, og det har fået Juventus og FC Barcelona til at følge med i hans situation.

Wilfried Zaha har i tidens løb været meldt på vej væk fra Crystal Palace mange gange, og nu ser han for alvor ud til være tæt på at forlade klubben.

Kantspilleren har således kontraktudløb til sommer, og i skrivende stund ligger en forlængelse ikke i kortene.

I hvert fald skriver London Evening Standard, at to europæiske giganter er ude efter at sikre sig Zaha.

Det drejer sig om FC Barcelona og Juventus, der begge følger landsholdsspilleren for Elfenbenskysten nøje.

Palace-profilen kan dermed forlade London-klubben efter en lang årrække, hvor det samlet set er blevet til 446 kampe.

Her har Wilfried Zaha leveret 89 scoringer og 75 oplæg til mål for Crystal Palace, hvor han også spillede i sin ungdom.

Tidligere har Zaha også været forbi Manchester United.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE