Ifølge sportsavisen Diario Sport har Barcelona et godt øje til den 21-årige brasilianske midtbanespiller Lucas Paqueta fra Flamengo.
Barcelona pønser på at forstærke midtbanen.
I hvert fald skriver sportsavisen Diario Sport, at de regerende spanske mestre i øjeblikket lurer på den 21-årige midtbanespiller Lucas Paqueta.
Den unge brasilianer spiller til dagligt for Flamengo i hjemlandet – og her han gjort det så godt, at han for nylig blev udtaget til Brasiliens A-landshold og endda fik debut, da de fredag aften slog USA med 2-0.
Paqueta, der har en frikøbsklausul på 375 millioner kroner, beskrives som en boks-til-boks-spiller, der er god med begge fødder, men dog er stærkest med venstre. Han har kontrakt med Flamengo indtil 2020.