Avis: Barcelona ude efter FCM-talent

0

FC MidtjyllandPione Sisto er et hot navn i fodboldeuropas største klubber – blandt andre FC Barcelona, som så FCM-talentet score mod FCK søndag, skriver Ekstra Bladet.

Pione Sisto blev i efteråret kåret som Superligaens bedste spiller, og trods en skade har holdt ham ude det meste af forårssæsonen, har de største klubber i Europa ikke hvisket FCM-stortalentes navn ud på deres ønskeliste.

Således rapporterer Ekstra Bladet om massiv interesse for guldfuglen, som FC Midtjylland allerede har indstillet sig på at miste i sommerens transfervindue.

Ifølge avisen er klubber som FC Porto, der bød cirka 30 millioner kroner i vinterens transfervindue på Tjørring-knægten og fortsat fører kampen om hans talent, Juventus og Arsenal interesseret i 20-årige Pione Sisto, mens selveste FC Barcelona skulle have haft en scout i Danmark for at se på offensivspilleren hele tre gange i løbet af sæsonen.

Så sent som i aftes var Barca-topscouten Urbano Ortega på plads i Herning, hvor han kunne se Sisto afgøre mesterskabskampen med først en assist og senere et flot solomål mod FC København.

Og hvis man skal tro Ekstra Bladet er netop Urbano Ortega en mand, som Ariedo Braida, der har det sportslige ansvar i den catalanske klub, lytter til, mens de nykårede Primera Division-mestre også skulle forhørt sig om prisen på Sisto tidligere i foråret.

Angiveligt vil det kræve et bud på mere end 50 millioner kroner at lokke Pione Sisto væk fra FC Midtjylland, der kan se frem til at lave det største salg i klubbens historie.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE