Ifølge Mundo Deportivo, så er Josep Guardiola meget interesseret i at hente den spanske midtbaneprofil hos Athletic Bilbao. Han skal erstatte Seydou Keita.
Javi Martinez har spillet sig ind som stor profil hos spanske Athletic Bilbao og er inde omkring det spanske landshold. Nu bliver han rygtet til selveste FC Barcelona.
Ifølge Mundo Deportivo, så er Josep Guardiola interesseret i at hente den 23-årige midtbanespiller til klubben som erstatning for Seydou Keita, der med al sandsynlighed skifter væk til sommer.
Javi Martinez har spillet over 150 kampe for Athletic Bilbao og syv gange for landshold. Han har kontrakt frem til 2016 og har en frikøbsklausul på omkring 300 millioner kroner.