
Foto: Shutterstock
Den danske landsholdsspiller Martin Braithwaite kræver fem millioner euro for at ophæve sin kontrakt med FC Barcelona, svarende til ca. 37 millioner kroner.
Der er efterhånden ikke nogen hemmelighed, at FC Barcelona meget gerne vil afskibe 31-årige Martin Braithwaite denne sommer.
[YouPlaySinglePlayer video=”2714,4578,450858″ floating=”2″ ap mute]
Den catalanske storklub prøver for tiden at blive enig med angriberen om at ophæve hans kontrakt, men det bliver ikke billigt.
Således skriver avisen Sport, at Braithwaite kræver fuld løn for de resterende år af kontrakten, hvis den skal ophæves.
Det drejer sig efter sigende om fem millioner euro, hvilket svarer til omkring 37 millioner danske kroner.
Danskerens repræsentanter arbejder hårdt på at få Barca til at acceptere kravet, selvom klubben helst blot vil betale halvdelen af lønnen.
Martin Braithwaite kom til FC Barcelona fra Leganes tilbage i februar 2020, og han står samlet set noteret for 57 optrædener.
Her har danskeren scoret ti gange og lavet fem assists.