Avis: Brasiliansk komet kan forlade Real til sommer

0
Avis: Brasiliansk komet kan forlade Real til sommer

Foto: Shutterstock

Den brasilianske Real Madrid-kantspiller Rodrygo Goes kan ende med at forlade La Liga-giganten denne sommer, hvis man lykkes med at hente Kylian Mbappé. 

Igennem længere tid har der været kraftige meldinger om, at den franske landsholdsstjerne Kylian Mbappé forlader Paris Saint-Germain til fordel for Real Madrid denne sommer.

Og ifølge den spanske avis Sport kan det opsigtsvækkende skifte få konsekvenser for én af Real Madrids nuværende kantspillere.

Avisen beretter, at Real vil være klar til at lytte på bud på Rodrygo Goes til sommer, hvis Kylian Mbappé kommer til den spanske hovedstadsklub.

Den 21-årige brasilianer regnes ellers for at være blandt Europas største talenter, men han kan få langt til spilletid med Mbappés ankomst.

I denne sæson har Rodrygo samlet set optrådt 28 gange i Real-trøjen, hvor wingeren har scoret to gange og leveret seks assists.

Brasilianeren har en kontrakt med Real Madrid, der udløber i sommeren 2025.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE