
Foto: Dejan Obretkovic
Den tidligere Brøndby IF-spiller Riza Durmisi står uden klub, og han tiltrækker sig interesse fra Dubai, Tyrkiet og den italienske Serie A-klub Udinese.
I skrivende stund står 29-årige Riza Durmisi uden arbejdsgiver, efter han har taget afsked med Lazio.
Men ifølge B.T. mangler den danske venstreback langt fra tilbud.
Avisen melder således, at der er bred interesse for at hente Durmisi denne sommer.
Der skulle være et konkret tilbud fra Dubai, og derudover skulle der være følere fra Serie A-klubben Udinese samt tyrkiske Gaziantepspor.
I den forgangne sæson var Durmisi udlejet fra Lazio til henholdsvis Leganes og Tenerife i den næstbedste spanske række.
I foråret blev han imidlertid ramt af en større skade i knæet, der holdt ham på sidelinjen i en længere periode.
Riza Durmisi har tidligere været forbi klubber som Salernitana, Real Betis og Sparta Rotterdam.
Han har optrådt 23 gange for det danske landshold.