Brøndby IF’s cheftræner Thomas Frank har takket nej til at hente Nicki Bille Nielsen, selvom man var enig med Evian. Det skriver BT.
Tidligere på dagen kunne BT oplyse, at den danske angriber, Nicki Bille Nielsen, var tæt på et Brøndby-skifte, da klubben var nået til enighed med Evian om en købssum.
Men nu har sagen taget en ny drejning. BT oplyser, at Brøndby allerede i fredags fortalte Evian, at de ville betale hvad franskmændene kræver for Bille, men siden da har Brøndby ikke reageret på henvendelser.
Da Evian kontaktede Brøndby, fik de at vide, at cheftræner Thomas Frank havde takket nej til at forstærke truppen med Bille.
Ifølge avisen har Esbjerg også været inde i billedet, men det skulle ikke være interessant for Bille selv.