Brøndby har ifølge BT set sig lune på den 22-årige Gladbach-svensker, Branimir Hrgota. Men det er de ikke ene om.
Brøndby blev forleden kædet sammen med den blot 17-årige serbiske angriber, Vanja Vucicevic, og i dag er turen så kommet til Branimir Hgota.
Borussia Mönchengladbach-angriberen er et varmt emne på Vestegnen ifølge BT, der dog også beretter om interesse fra mange ander klubber.
Tyske klubber som Hannover 96, Werder Bremen og Red Bull Leipzig meldes nemlig ligeledes ude efter den 22-årige svensker, hvis kontrakt udløber til sommer. Også engelske, hollandske og schweiziske klubber er inde i billedet.
Branimir Hrgota har i denne sæson fået fire indhop for Gladbach, mens han i alt har repræsenteret det svenske A-landshold tre gange.