Avis: Brøndby jagter tidligere Superliga-profiler

0

Brøndby IFBrøndby er ifølge BT på jagt efter to tidligere Superliga-profiler, Søren Rieks og Johan Elmander. Samtidig arbejder de på ny Khalid Boulahrouz-aftale.

Brøndby har ambitioner om at styrke offensiven forud for den nye Superliga-sæson. Derfor har klubben i øjeblikket rettet kikkerten mod særligt to spillere.

Ifølge BT er det første navn Søren Rieks, der tidligere har været en stor profil i Superligaen. Han er netop rykket ned med hollandske NEC Nimegen.

Rieks har tidligere givet udtryk for, at han gerne vil forlade den hollandske klub, så derfor kan et skifte altså komme på tale, hvis arbejdsgiveren vil det.

Herudover er Brøndby ifølge BT også rykket tættere på Johan Elmander, der er på fri transfer, efter at hans kontrakt udløb med Galatasaray.

Det forlyder dog samtidig, at flere tyrkiske klubber også er blandt bejlerne til Elmanders underskrift.

Brøndby skulle, ifølge BT’s oplysninger, også have tilbudt Khalid Boulahrouz en præstationsbetinget toårig kontraktforlængelse.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE