
Foto: Shutterstock
Premier League-vinderne fra Manchester City er nu klar med deres første bud på Aston Villa-stjernen Jack Grealish. Det skriver avisen Daily Mail.
Manchester City har længe været kædet sammen med den 25-årige Aston Villa-anfører Jack Grealish, som har haft en stærk sæson i Premier League.
Og nu har Pep Guardiola og co. angiveligt gjort deres første bud på den engelske landsholdsspiller klar, hvis man skal tro avisen Daily Mail.
Her lyder meldingen, at City er klar med et bud på 75 millioner pund til såkaldte “add-ons”, hvilket svarer til i omegnen af 650 millioner kroner.
Der en omtrent 25 millioner pund mindre end det, Villa skulle mene, at deres ombejlede kaptajn er værd.
Pep Guardiola skulle være en stor beundrer af Jack Grealish, men de engelske mestre kan altså blive nødt til at hoste op med yderligere ca. 217 millioner kroner.
Grealish har en lang kontrakt med Aston Villa, som udløber i 2025.