Liverpool-profilen Philippe Coutinho bliver præsenteret i FC Barcelona i denne uge. Det erfarer den spanske avis Sport.
Efter FC Barcelonas salg af Neymar til Paris Saint-Germain for rekordsummen på 1,65 milliarder kroner, har rygterne om Philippe Coutinhos skifte til Barca kun taget til i fart.
Ifølge den spanske avis Sport, så er parterne så langt i forhandlingerne, at Coutinho bliver præsenteret som ny spiller i FC Barcelona senere på ugen.
Avisen skriver, at FC Barcelona byder 90 millioner euro (ca. 670 mio. kr.) samt en række bonusser i aftalen med The Reds, som kan presse prisen helt op på 893 millioner kroner.
ESPN oplyser også tirsdag aften, at Barcelonas repræsentanter befinder sig i Liverpool i øjeblikket for at få de sidste formaliteter på plads.