
Foto: Shutterstock
Manchester United-backen Aaron Wan-Bissaka er på blokken i Crystal Palace, som ønsker at hente ham retur. Det skriver den engelske avis Evening Standard.
Tilbage i sommeren 2019 var Manchester United på rov i London-klubben Crystal Palace, hvor man sikrede sig Aaron Wan-Bissaka.
Siden da har højrebacken har svingende succes på Old Trafford, men under Erik ten Hag har han ikke fået meget spilletid.
Og nu kan Wan-Bissaka meget vel være på vej retur til Palace, hvor han i sin tid indledte sin professionelle karriere.
Det skriver Evening Standard.
Ifølge avisen ønsker Palace at købe den 25-årige forsvarer, der blot har noteret sig for fire minutters Premier League-fodbold i denne sæson.
Aaron Wan-Bissaka kan dermed snart være fortid i Manchester United, hvor han ellers har kontrakt frem til sommeren 2024.
Englænderen står samlet set noteret for 128 optrædener for De Røde Djævle, hvor det er blevet til to fuldtræffere og 11 assists.