Avis: Danmarks rigeste bliver ny FCM-investor

0
Avis: Danmarks rigeste bliver ny FCM-investor

Foto: Shutterstock

FC Midtjylland får en ny storaktionær i form af Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen. Det erfarer Ekstra Bladet.

FC Midtjylland vil afholde et pressemøde fredag, hvor en ny storaktionær vil blive præsenteret.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er der tale om Danmarks rigeste mand i form af Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen.

Anders Holch Povlsen betaler 125 millioner kroner for kapitaludvidelsen, der giver ham en fjerdedel af klubben, oplyser avisen.

Holch Povlsens formue vurderes af Bloomberg til at være 11 milliarder dollars i øjeblikket. Det svarer til godt 67 milliarder kroner.

Fredagens pressemøde finder sted klokken 13.00, hvor både bestyrelsesformand Rasmus Ankersen og direktør Claus Steinlein vil være til stede.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE