Avis: Declan Rice foretrækker denne destination

0
Avis: Declan Rice foretrækker denne destination

Foto: Shutterstock

West Ham-kaptajnen Declan Rice bliver jagtet af både Manchester City og Arsenal, men han foretrækker at skifte til The Gunners. Det melder The Guardian.

Igennem efterhånden længere tid har Arsenal været meldt på jagt efter Declan Rice, men nu har Manchester City meldt sig ind i kampen.

De nyslåede Treble-vindere skulle have afgivet et bud på den engelske landsholdsspiller, men City er ikke hans foretrukne destination.

Ifølge The Guardian foretrækker 24-årige Rice således at skifte til Arsenal denne sommer.

Den engelske avis beretter, at West Ham-profilen ønsker at blive boende i London, og at udsigten til spilletid også er en faktor.

Dermed kan Declan Rice meget vel havne i Arsenal, hvor han i forvejen kender spillere som Bukayo Saka og Aaron Ramsdale fra landsholdet.

Rice står alt i alt noteret for 245 kampe for West Ham, hvor han har kvitteret med 15 mål og 13 oplæg.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE