
Foto: Unisport
Igennem det meste af sommerens transfervindue var Randers-profilen Saba Lobjanidze kædet sammen med Brøndby IF.
Og hvis man skal tro B.T., så var der også noget om spekulationerne.
Flere kilder forklarer til avisen, at parterne knoklede på at få en handel igennem helt frem til transfervinduets sidste timer.
Hvis handlen skulle gå igennem, krævede det dog at Brøndby fik minimum en afgang først, og det skete som bekendt ikke.
Derfor blev Lobjanidze-handlen afblæst, selvom forhandlingerne var meget fremskredne.
Det var især manglende salg eller udlejning af Jens Martin Gammelby og Ante Erceg, der forhindrede handlen i at blive en realitet.
Lobjanidzes kontrakt med Randers løber frem til sommeren 2020. Han har spillet i klubben siden sommeren 2017, hvor han skiftede på en fri transfer.
I denne sæson har han hidtil scoret fire mål og leveret en assist i otte Superliga-kampe for kronjyderne.