EM-slutrunden 2020 kan meget vel blive spillet i december måned i stedet for henover sommeren. Det erfarer avisen The Telegraph.
På grund af corona-virussen, som påvirker det meste af verden lige nu, så betyder det, at ligaerne og klubturneringerne ligger helt stille.
Derfor har det tidligere været rygtet, at EM-slutrunden, som blandt andre steder afvikles i Danmark, bliver rykket til sommeren 2021.
Men ifølge den britiske avis The Telegraph, så overvejer UEFA, at afholde slutrunden i år, men i stedet for i løbet af sommeren, så først til december.
Oprindeligt skulle tuneringen begynde midt i juni måned og slutte en måned efter, men eftersom at klubturneringerne og de europæiske turneringer ligger stille, så bliver hele programmet skubbet.
UEFA holder krisemøde på tirsdag, og her ventes det, at der vil komme en endelig udmelding om, hvorvidt EM-slutrunden rykkes eller ej.
EM-slutrunden skal afvikles på 12 forskellige stadioner i 12 forskellige lande efter den nuværende plan.